|
Arkitekt Aage Johannes Herløw, Realeksamen 1908
| født 13/3. 1892 i Eskebjerg ved Kalundborg1,
død 7/5. 1986.
Forældre Købmand August Ferdinand
Herløw og Emilie Kirstine Jørgensen.
Gift 23/5. 1925 i Kbh. med Ellen Maria
Møller, født 3/4. 1896 i Ringsted,
død 14/3. 1969, datter af kæmner Sophus
August Møller og Anna Cathinca Hamborg.
| 
Billedet fra Bjergsted
Lokalhistoriske arkiv
| |
|
Fra KUM; Aage Herløw oprettede egen tegnestue i 1924 efter at have været ansat på tegnestuer i Horsens og København. H.s største interesse var sakral bygningskunst. Karakteristisk for H.s byggeri er en stram, forenklet stil, som bl.a. ses i kirkerne i Nekselø, Alleshave og Avnsø i Holbæk amt. De tre kirker er hvidkalket og tagene er hængt med røde tegl. I Nekselø Kirke er det traditionelle vesttårn blevet et rudiment, hvis tagryg flugter med selve kirkens. En rundbuet dobbeltdør er isat dette vestparti, og ovenover sidder klokken i en smallere, rundbuet åbning. H. havde en idé om at bygge den helt perfekte kirke sammen med billedhuggeren Chresten Skikkild. Dette blev dog ikke til noget på grund af Skikkilds død i 1927.(ukendt forfatter)
Værker:
Kaldred Sk. (1927); Koltved Sk. (1927); Alleshave K., Holbæk (1928); Svallerup Præstegård (1928); Nekselø K. (1931);Avnsø K., Holbæk (1934);stolestader og prædikestol, Bregninge K. (1925); Handelssk., Ringsted (1932); vandværk; biograf; gasværk smst. (1939); Sparekassen for Ringsted og Omegn, smst. (1940); kapel, Skt. Bendts K., smst. (1941); kapel, Birkholm K., Herlev (1957); sakristi, Herlev K. (1961); kapel og krematorium, Glostrup (1962 s.m. Sven Hansen og Max Brüel); sakristi, Brøndbyøster K. (1965); div. fabrikker, beboelsesejendomme og villaer. Restaurering: Tømmerup K. (1942). Konkurrence: Idékonk. om kirkebelysn., Fog & Mørup (1957, 3.pr.).
Aage tegnede også Aunsø kirke; Aunsø nye Kirke er indviet 25/11 1934, opf. af arkt. Aage Herløw, bygningssum 30.000 kr. Oprindelig var der på alteret et bronzekrucifiks i træramme, døbefonten fra den gl. kirke. Alterbilledet fra denne har tidligere været ophængt i kirkens vestende. To klokker
De ældste gravpladser i Ringsteds er omkring Sct. Bendts Kirke samt på den middelalderlige Sct. Jørgensgård, hvoraf der er fundet rester under Nørregade 16. På "bakken" i Sct. Hansgade lå indtil 1576 en sognekirke med tilhørende kirkegård. Den nuværende kirkegård ved Køgevej-Næstvedvej krydset umiddelbart syd for byen blev taget i brug i 1840, og var oprindeligt planlagt med plads til 3777 grave. I årene 1935, 1951 og 1989 blev der foretaget udvidelser med plads til nu i alt 6477 grave inklusiv urnegravsteder. Kapellet er indviet i 1941 og tegnet af arkitekt Aage Herløw. Ca. 70 gravminder er fredet på Ringsted Kirkegård.
1957 Birkholm kirkesal, Hjortspring, 2730 Herløv. Tegnet af Aage Herløw
Fra avisartiklen i Holbæk amts venstreblad 28. Juni 1961 ses; Arkitekt Aage Herløw at gæste skolen
Brøndbyøster Kirke; Sakristiet,
Sakristiet – eller i daglig tale præsteværelset – blev bygget i 1965 for at råde bod på de trange pladsforhold i kirken for præster og kirkebetjening.
Sakristiet er tegne af arkitekt Aage Herløw, der også havde ansvaret for den hovedistandsættelse af kirken, som stod på i 1967-68.
Brønshøj Kirke; Ved syddøren er opsat et relief af Gunnar Hansen, som kirken har modtaget som gave af arkitekt Aage Herløws familie, efter dennes død, Aage Herløw stod for restaureringen af Brønshøj kirke i 1975 og modtog relieffet som gave fra Gunnar Hansen.
Martin Herløw
Faderen:
August Herløw i Eskebjerg havde også arbejdet i købmandsforretningen i Svinninge kro, før han blev selvstændig i 1882. Han var købmandssøn fra Kalundborg og var meget ung - kun 23 år. Huset, han åbnede forretning i, var det tidligere bageri på et hjørne i Eskebjerg by, hvor der omkring 1860 også have været drevet høkerhandel. I begyndelsen hjalp August Herløws bror i forretningen. Også han var handelsbetjent, og blev senere selvstændig købmand i Svebølle. Til at forestå husholdningen havde de en husbestyrerinde, som stammede fra Tjørnelunde ved Slagelse, og som tidligere havde arbejdet hos en bager. Hun og August Herløw giftede sig i 1891. I 1886 fik August Herløw økonomiske vanskeligheder. Det skete for mange købmænd netop i disse år og hænger formentlig sammen med landbrugskrisen. Netop i 1886 og 1887 nåede priserne på landbrugsprodukter helt i bund (93). Landmændenes købekraft har i denne situation været stærkt begrænset, og købmændenes omsætning er gået mere tilbage, end mange forretningers økonomi kunne bære.
Efter alt at dømme trådte August Herløws far til og hjalp sønnen over vanskelighederne, så han kunne fortsætte (94). Forretningen er dog nok gået lidt småt i årene derefter, for i 1890 boede der endnu en familie i huset, en smed med kone og to børn. Smeden havde i et par år i midten af 1880erne drevet manufakturforretning i Eskebjerg og havde også handlet med brug tøj (95).
Smedefamilien flyttede igen, formodentlig da August Herløw blev gift i 1891. I årene derefter gik forretningen godt, og kort efter århundredeskiftet kunne han bygge en stor moderne ejendom på stedet (jvf. fig 11). August Herløw blev efterfulgt af sin søn, formelt i 1935, men reelt mange år tidligere, i det sønnen overtog den daglige ledelse, da han vendte hjem efter at være blevet uddannet i en anden forretning. Der var seks sønner hos købmandsfamilien i Eskebjerg, og deraf blev de to uddannet som købmænd, mens en tredje blev arkitekt. (96)
Flere af købmændene i området var af samme type som August Herløw. De var professionelle købmænd med en praktisk uddannelse, og de havde evner og held til at drive en landforretning frem. (mangler kildeangivelserne, for tal i ())2
| |
Kilder:
Kilde 1:Bregninge kirkebog 1892-1900 opslag 4 nr. 9 født 13/3. 1892 Aage Johannes Herløw
Kilde 2: Kilde; Købmand og høker på landet, Etnologisk Forum. ISBN 87-87510-08-1, si 54-56
lef- Institut for europæisk folkelivsforskning, Brede Allé 69, 2800 Lyngby
Sidst rettet 28. juli 2015
©Jyderup Realskole
|